EKRS

Fakta om EKRS
Ringsted Flyveplads er en flyveplads cirka 2 kilometer sydøst for Ringsted by. Den bruges om dagen under visuelflyvereglerne og drives af Midtsjællands Motorflyveklub.
Vi arbejder på højtryk på etablering af hangar og udlejning af hangarpladser. Nyt forventes ultimo 2025.
Obs. Grunder Danish Crowns beslutning om at lukke Ringsted Slagteri, er vi pt. i tænkeboks da fremtiden for EKRS er uvist (de ejer jorden).
Midtsjællands Motorflyveklub
Du har mulighed for at tanke benzin/olie på pladsen og du kan købe kaffe, øl, vand og is i klubhuset. Du kan også købe pølser og brød, som du selv griller. I klubhuset finder du toiletter og du har overnatningsmuligheder for to personer. Flyvende gæster skal være opmærksom på lægehelikopteren tilknyttet pladsen samt en del trafik generelt. Det er derfor vigtigt at du kalder op på Ringsted radio (123,5) med angivelse af position, højde og intentioner. Læs mere på siden Flyvepladsinfo. Kunne du tænke dig at blive pilot, så læs mere her. Vi optager også løbende nye medlemmer.